I min studietid blev jeg meget optaget af en antropologiske/ evolutions-psykologiske tilgang og forståelse af, hvor meget i vores natur, der er formet af vores arts udviklings-historie og vores arts indbyggende sociale natur.
På sådan en baggrund ser jeg en bio-psyko-social tilgang som afgørende i vores forståelse af børn og unges trivsel og udvikling.
Jeg ser det som en faglig og personlig styrke at kunne trække på så mange forskellige teoretiske og metodiske værktøjer som muligt, og ser derfor en alsidig og nuanceret, men altid tilpasset og relevant, anvendelse af alle de forskellige grene af psykologien som naturlig. Det betyder, at for mig er der ingen bestemt teori eller metode, der er mere “rigtig” – det afgørende er at have så mange forskellige teoretiske og faglige værktøjer i sin “værktøjskasse”, at man fleksibelt og praktisk kan løse de udfordringer man står overfor i den aktuelle kontekst.
Jeg foretrækker derfor oftest en praksis-orienteret tiltag til tingen, og at holde fokus på at gøre mest muligt ud fra det aktuelle givne vilkår.
Jeg er i de senere år blevet stadig mere optaget af, hvad vi kan lære af og i samarbejde med dyr (hunde, heste m.v.), fordi dyrenes mere umiddelbare måde at være i verden på kan gøre noget helt særligt ved os mennesker:
“There is something about the outside of a horse,
that it good for the inside of man”
(W. Churchill)
På de øvrige sider kan du læse nærmere om mine holdninger på udvalgte områder: Diagnoser – Inklusion – Ledelse – Sansemotorik
