Find psykolog
Ved siden af mit øvrige arbejde driver jeg Trivsel i Hjertet, hvor jeg tilbyder psykologisk behandling og terapi med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov. I mit arbejde bruger jeg blandt andet dyreassisteret terapi, IFS (Internal Family Systems) og Somatic Experiencing samt forskellige former for terapeutiske samtaler.
Det kan være svært at finde den rette behandler. Jeg anbefaler altid, at man starter sin søgning blandt autoriserede psykologer – så har man en minimumsgaranti for, at det er en person med en vis faglig erfaring og ballast.
På Dansk Psykolog Forenings hjemmeside kan du læse mere om psykologi og psykologer.
Du kan også se Dansk Psykolog Forenings oversigt over autoriserede Psykologer i Danmark og finde mere viden om psykologi på Alt om psykologi.
Har du spørgsmål eller brug for afklaring, er du meget velkommen til at ringe for en uforpligtende snak. Vi tager udgangspunkt i dine behov og lægger i fællesskab en plan, der passer til dig.


