Det er Børne- og Ungdomspsykiatrien der giver diagnoser som fx ADHD, autisme, angst eller depression o.lign.
For at et barn/ ung kan diagnosticeres med en psykiatrisk diagnose, så kræves det som regel, at der er lavet en grundig faglig vurdering af ikke blot hvilke mulige symptomer barnet har, men også af om graden er så alvorlig, at det påvirker den daglige funktion. Først når symptomer og funktionsniveau er påvirket i væsentlig grad, kan man tale om, at et barn/ ung møder kriterierne for at få en psykiatrisk diagnose.
Almindeligvis sker henvisning til udredning og behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrien (BUA) via egen læge eller det kommunale PPR/ familie-afdeling.
Som noget helt særligt, at Freelance PPR Psykolog indgået et projektsamarbejde med Psykiatriens Centrale Visitation (PCV) i Region Midt.
Det betyder at Freelance PPR Psykolog som indtil videre den eneste privatpraktiserende psykolog må sende henvisninger direkte til udredning og behandling ved BUA i Region Midt når det drejer sig om børn og unge under 18 år:
Det betyder, at hvis man har ønske om at ens barn henvises til nærmere psykiatrisk udredning i Region Midt og jeg finder det relevant ud fra min erfaring og faglige vurdering, så kan jeg udarbejde og sende henvisning hertil.
I sådanne sager sørger jeg altid for, at rette samarbejdspartnere (som fx læge, PPR eller socialrådgivning) får mulighed for at blive en del af det videre forløb, hvis det er relevant.
Er man over 18 år, så skal alle henvisninger gå igennem egen læge. Her kan Freelance PPR Psykolog evt. lave det forarbejde der skal til, for at en henvisning via lægen går igennem.