Forside

Velkommen til Freelance PPR Psykolog
– TRIVSEL I HJERTET!

Trivsel smitter!
Hos Freelance PPR Psykolog er grundsynet, at trivsel (og mistrivsel) smitter; hvis de voksne omkring børn og unge ikke trives, har ro og overskud, så er det rigtig svært og slidsomt at skabe gode udviklingsvilkår for børn og unge.
Derfor er jeg passioneret optaget af at understøtte, at alle finder lige dét, der gør, at de bliver den bedst mulige versioner af sig selv for, at vi kan lykkes bedre sammen – at alle har trivsel i hjertet!

Hvad er Freelance PPR Psykolog?
Freelance PPR Psykolog er stiftet og ejet af Tina Øllgaard Jensen, cand.psyk.aut. i november 2019.

Jeg har arbejdet i det kommunale PPR i mere end 10 år. Efter mange år i “det offentliges tjeneste” følte jeg trang til at gøre noget andet – og mere, end det de offentlige ressourcer og rammer ofte gør muligt. Samtidigt synes jeg, at der var “et hul” ifht. de ydelser, som de fleste privat praktiserende psykologer yder.

Mit ønske med Freelance PPR Psykolog er, at tilbyde mange af de traditionelle PPR-Psykolog-ydelser direkte til både familier, institutioner, skoler og ungdomsuddannelser (både private og kommunale) som et reelt alternativ til de tilbud og ydelser, der findes på det offentlige område (kommunale og regionale).

Det betyder, at mange af mine ydelser er således noget, man som borger eller institution burde kunne få i det offentlige – det er bare ikke altid tilfældet – eller også oplever man lange ventetider eller besværlige tidskrævende procedurer.

Freelance PPR Psykolog er derfor et privat alternativ til dette; jeg leverer hurtigt, nemt og direkte en service af høj faglig kvalitet, til de samme relevante samarbejdspartnere.