Vision

Igennem alle mine år i feltet har jeg alt for ofte set eksempler på, at hjælpen til børn og unge i mistrivsel kom for sent – eller at hjælpen ikke var den nødvendige, men den mulige.
Jeg har set alt for mange eksempler på at børneliv – og dermed en hel families liv er blevet lagt i ruiner og at gode ressourcer i barnet og familien er blevet slidt op.

Jeg har også oplevet utallige eksempler på at børn, unge og familier i mistrivsel er faret vild i alle de forskellige systemer – og alt for ofte bruger forældrene timer og dage på at jagte hjælp alle mulige forskellige steder, men alt for ofte møder de lukkede døre, eller ”det vil/ kan vi først hvis…”

Når tidlig forebyggende indsats ikke altid er muligt i det offentlige system, så står Freelance PPR Psykolog klar som alternativ.

Visionen for Freelance PPR Psykolog er derfor at bidrage til, at børn, unge og deres nære voksne kan få hurtig og rettidig hjælp – og at man derved undgår at en problemstilling vokser sig stor og ødelæggende.