Trivsel i hjertet!
Jeg har altid brændt for og været optaget af “trivsel”, både hos børn, unge og voksne. Da jeg i sin tid begyndte at læse psykologi, havde jeg en ide om, at det var det arbejds- og organisations-psykologiske felt jeg skulle arbejde i. Men da jeg kom ud i “virkeligheden” blev det PPR, der fangede mit hjerte:
Jeg synes, at intet andet psykologisk arbejdsfelt spænder SÅ bredt, og stiller SÅ store krav til både generalist- og specialistkompetencer som PPR; det kræver naturligvis stor viden om børn og unges udvikling – både den “normale” og den “problematiske”, men det kræver den tilsvarende viden om de voksne, da det oftest er igennem de nære voksen, man bedst kan hjælpe et barn. Det kræver naturligvis også stor viden om læring (den pædagogisk-psykologi ), men i lige så høj grad viden arbejds-og organisations-psykologiske forhold, da man arbejder med fagprofessionelle på mange organisatoriske niveauer.
Alt dette skal man både kunne “skille ad” for at forstå, hvilke problemstillinger, der kan være på spil, men man skal også kunne skabe de rette tiltag, for at skabe de nødvendige ændringer. Derfor er det bl.a. nødvendigt at man holder sig opdateret på en meget lang række felter i fht behandling, pædagogik, psykiatri m.m.m. – kort sagt; så skal man være specialist i at være generalist.
Sidst, men ikke mindst – så er arbejde indenfor PPR-feltet et psykologisk håndværk, der bedst læres og udvikles i praksis og i tæt dialog med alle de forskellige mennesker man samarbejder med – derfor bliver jeg aldrig træt af dette felt.
