Som man kan se af mit c.v., så har jeg prøvet meget andet i livet inden jeg fandt min plads indenfor psykologien.
Jeg er en årgang 1974, og jeg bor med min mand i et lille hus på landet lige midt i hjertet af Midtjylland.
Sammen har vi to (nu voksne) piger, der begge har en del psykiatriske diagnoser (autisme, angst, depression, add) – så vi har på nærmeste hold set, følt og oplevet, hvad det vil sige, at have børn med særlige behov i det samfund vi alle er en del af:
Vi har som familie taget vores ture igennem “system-junglerne” – institutioner/ skoler, PPR, socialforvaltning, efterskole, specialtilbud, børne- og ungdomspsykiatri m.m.m.
På mande måder har disse erfaringer været de mest værdifulde i mit virke som PPR-psykolog, fordi det sætter “teori” og “diagnoser” ind i en konkret levet virkelighed – så for mig er “et barn” og “en diagnose” altid SÅ meget mere end et cpr-nummer eller en bogstavforkortelse – og jeg ved, hvor indgribende det kan være i omgivelserne også.
Den erfaring det har givet mig, at have siddet på “alle sider af bordet”, både som mor, PPR-psykolog og koordinator i offentlig forvaltning gør, at jeg i helt særlig grad har øje for, hvor komplekst det kan være af få/ tilbyde den rette hjælp til rette vedkommende på rette tid – og det har lært mig, at alene kan man så lidt, men sammen kan vi næsten alt.
Jeg elsker mit arbejde, både på Skjernåskolen og i mit lille firma.
Når jeg ikke arbejder, så læser jeg fantasy eller bruger en stor del af min tid sammen med mine heste og mine mange gode heste-venner: Jeg hygger med hestene, rider ture og lærer på mange måder meget om mig selv og mit fag-område i mødet med dyrene og den umiddelbarhed de tilbyder os mennesker.
