Kommunalt PPR / Socialrådgivning
Som familie han det ofte være meget svært at gennemskue, hvem. der kan være relevante at inddrage – her kan Freelance PPR Psykologs mangeårige erfaringer hjælpe til at finde de rette næste skridt.
På baggrund af de mange års erfaring fra PPR og samarbejde med børne-og familieforvaltningen, så ved Freelance PPR Psykolog, hvor komplekst men også hvor vigtigt det tværfaglige samarbejde mellem alle relevante faggrupper i den kommunale forvaltning er.
Derfor er det en naturlig del af min opgaveløsning at de relevante kommunale samarbejdspartnere inddrages; det kan være at der skal indhentes oplysninger fra PPR eller socialrådgivningen – det kan være der skal inddrages bestemte faggrupper som fx ergoterapeuter eller læse-stavekonsulenter for at vi sammen bedst kan løse opgaven.
Ikke mindst er det naturligt, at jeg sørger for, at den viden vi sammen skaber i fht at forstå et barn og dets behov skal formidles videre til de aktører, der skal hjælpe med det videre forløb:
Jeg har gode erfaringer for at vi sammen sender alt det materiale vi sammen samler til de rette kommunale medarbejdere – så disse på bedst muligt vis kan hjælpe familien videre hvis nødvendigt.
Har du spørgsmål eller brug for afklaring, er du meget velkommen til at ringe for en uforpligtende snak. Vi tager udgangspunkt i dine behov og lægger i fællesskab en plan, der passer til dig.

